Carlo Gavazzi Danmark prisliste 2024 - Katalog - Side 3
CARLO GAVAZZI
A u t o m a t i o n
C o m p o n e n t s
CARLO GAVAZZI HANDEL A/S, Over Hadstenvej 40, DK-8370 Hadsten
Tlf: +45 89 60 61 00, E-mail: handel@gavazzi.dk, CVR: 69 31 06 13
Internet: www.carlogavazzi.dk - www.gavazziautomation.com
Salgs- og leveringsbetingelser for Carlo Gavazzi Handel A/S
Gældende fra den 1. December 2024
1 Priser
Alle priser forstås EXW. lager, eksklusive emballage og moms, når anden
aftale ikke er truffet, og afsendelsen sker på modtagerens risiko. Ordren
betragtes som effektueret fra det øjeblik, varerne er udleveret fra vores
lager.
Ordrebekræftelser er beregnet efter gældende dagspriser. Såfremt der sker
prisændringer inden leveringen, forbeholder vi os ret til at fakturere til
leveringsdagens pris.
Aftales det, at varen sælges fragtfrit, sker forsendelse til bestemmelsesstedet for vores regning. Risikoen for varens undergang, beskadigelse
og deraf følgende omkostninger overgår til modtageren, når varen er
overgivet i fragtførerens besiddelse.
Ekspeditionstillæg: kr. 150,- for håndtering af små fakturaer med værdi
under kr. 1000,- netto.
2 Leveringstid
Leveringstiden regnes fra den dag, ordren skriftligt bekræftes af os, og vil så
vidt muligt blive overholdt, men er i øvrigt uforbindende, såfremt anden
skriftlig overenskomst ikke foreligger. Enhver ordre udføres under
forbehold af strejke, lockout, transportuheld, drifts- forstyrrelser hos
leverandører, forsinkede materialeleverancer eller andre omstændigheder,
som ligger uden for vores kontrol, og vi påtager os ikke erstatningsansvar for
forsinket levering og deraf opståede vanskeligheder.
3 Tegninger og beskrivelser
Tryksager, som indeholder beskrivelser, illustrationer, dimensioner, vægt
etc. er kun bindende i det omfang, disse bliver bekræftet.
4 Forslag og diagrammer
Forslag og diagrammer er udarbejdet omhyggeligt på basis af
modtagne oplysninger, men vi påtager os intet ansvar for eventuelle
opståede tab eller prisforhøjelser, hvis ændringer bliver nødvendige.
Diagrammer, styringer m.m. skal betragtes som forslag, indtil der enten er
foretaget en sikkerhedsmæssig risikovurdering af den fore- slåede løsning i
samarbejde med os, eller modtageren skriftligt har godkendt et
funktionsdiagram eller en beskrivelse.
5 Reklamation
Reklamationer må ske inden 8 dage efter varens modtagelse.
6 Erstatning
Der ydes erstatning for varer, som på grund af fabrikations- eller
materialefejl viser sig at være ubrugelige inden for et år efter faktura- dato;
de defekte dele må sendes franko til os.
Erstatningsforpligtelsen bortfalder, hvis der foretages ændringer af det
leverede
uden
vores
samtykke.
Når køberen selv foretager adskillelse og reparation, bortfalder vores
ansvar. Ligeledes er vi ikke ansvarlig for skader, der opstår ved forkert
tilslutning eller anvendelse af forkert forsynings-spænding. Dette gælder
også, såfremt produktet ikke opfylder CE-regulativet.
Erstatning for arbejdsløn, driftstab eller andre direkte og indirekte tab eller
skader også over for tredje person anerkendes ikke, jf. nedenstående om
produktansvar, ellers ydes garanti efter gældende købelov.
7 Produktansvar
Vi er kun ansvarlig for den personskade salgsgenstanden forvolder, hvis det
dokumenteres, at skaden skyldes en fejl begået af os.
På samme betingelser som nævnt ovenfor er vi ansvarlig for skade på ting,
hvad enten skaden sker på køberens eller tredjemands ting, herunder fast
ejendom, løsøre, produktionsmidler eller produkter. Vores samlede
ansvar for person- og tingsskade er dog begrænset til kr. 1.000.000,00.
Carlo Gavazzi Handel A/S har dog intet ansvar for skade, som gøres
gældende mere end 1 år efter leveringsdagen. Såfremt der er tale om dele
til montering, dækkes kun i 1 år efter, at leverancen er sket, uanset
monteringstidspunkt. Vi har intet ansvar for driftstab, avancetab eller andet
indirekte tab, indtrådt hos køberen eller hos tredjemand.
I det omfang, vi måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er
køberen pligtig at holde os skadesløs i det omfang, hans ansvar rækker
ud over de ovenfor nævnte begrænsninger.
Carlo Gavazzi Handel A/S og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig
sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav imod en af dem i
anledning af de leverede produkter.
De ovenfor nævnte begrænsninger finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor vi
skulle have gjort os skyldige i grov uagtsomhed.
8 Betaling
Betaling skal ske til Carlo Gavazzi Handel A/S. Hvis ikke andet er aftalt, er
betalingsbetingelserne netto kontant pr. 14 dage. Overholdes betalingsfristen
ikke, beregnes der rente svarende til 0,06% pr. dag.
9 Sanktionsbestemmelser
Køberen erklærer og garanterer over for Carlo Gavazzi, at købers
aktiviteter hverken direkte eller indirekte overtræder nogen gældende
sanktionsbestemmelser. Køber skal afholde sig fra at deltage i
transaktioner eller transaktioner med enheder eller enkeltpersoner, der er
genstand for sanktionsbestemmelser eller er på lister over forbudte eller
begrænsede parter, der føres af EU, USA eller andre relevante
jurisdiktioner. Især må køber ikke sælge, eksportere eller reeksportere,
direkte eller indirekte, til Den Russiske Føderation eller til brug i Den
Russiske Føderation nogen varer leveret i henhold til eller i forbindelse
med denne aftale, som falder ind under anvendelsesområdet for artikel
12g i Rådets forordning ( EU) nr. 833/2014, som ændret. Denne
begrænsning gælder også for ethvert andet land, enhed eller person, der
er underlagt gældende sanktionsbestemmelser.
10 Returvarer
Returnering af bestilte og leverede varer, kan kun finde sted efter
forudgående aftale og med angivelse af følgeseddelnummer og
leveringsdato, samt et returnummer der oplyses ved henvendelse
til Carlo Gavazzi handel. Retur varer sendt til Carlo Gavazzi Handel
uden returnummer, sendes retur til afsender.
Kun ubrugte standard lagervarer i original emballage som
returneres på kundens regning inden 2 mdr. efter levering, tages
retur.
Der beregnes et krediterings- gebyr på 25% af varens nettopris,
dog minimum DKK 500 pr. returnering. Skaffevarer, udgåede og
specialproducerede produkter kan ikke returneres.
I det omfang, ovennævnte betingelser ikke er dækkende, henvises til fælles nordiske